Er bilen en kørende bakteriebombe?

Det er dejligt at kunne tænde for sit aircondition anlæg på en varm sommerdag og i løbet af få minutter have en behagelig temperatur i hele bilen. Men du skal passe på, for hvis du ikke får serviceret dit airconditon anlæg, kan du ende med at få en masse skadelige bakterier ind i bilen og faktisk blive ret syg.
Et klimaanlæg, der ikke er blevet serviceret mindst hvert andet år kan lynhurtig blive til en bakteriebombe. Så dannes der nemlig svampesporer i anlægget, hvilket kan have fatale konsekvenser for dig som fører.
Hver gang du tænder for dit aircondition anlæg vil disse svampesporer bliver blæst rundt i kabinen, hvor du sidder og indånder dem. De er på ingen måde sunde for din krop og dit helbred og kan blandt andet føre til at du udvikler astma og allergi ligesom de kan give en kraftig hovedpine.
Det er heldigvis ret nemt at gøre noget ved, for det kræver blot at du kører din bil til et lokalt autoværksted, hvor de kan give bilen et tjek og rense dit airconditionanlæg.
Brug næsen
Den nemmeste måde at tjekke om dit klimaanlæg trænger til at blive renset er ved at bruge din næse. Tænd for klimaanlægget og lugt til den luft, der kommer ud af anlægget.
Lugter den grimt? Lugter den f.eks. at sure sokker eller gammelt gymnastiktøj?
Så er det tid til at lade værkstedet tage et kig på dit anlæg og få det renset grundigt.
Sådan foregår det
Kontakt dit lokale autoværksted og book tid til et aircondition eftersyn. Når du ankommer kan du blot sætte dig ned og tage en kop kaffe, da det ofte er noget de kan lave indenfor en times tid, mens du venter på din bil.
Værkstedet vil typisk starte med at skifte dit pollenfilter og så tjekker de væskestanden på din kølevæske, som bruges til at køle bilens temperatur. Her skal de ofte påfylde lidt ekstra, da det løbende forsvinder fra anlægget.
De kører også noget rensemiddel igennem anlægget, som netop sikrer at alle luftkanalerne bliver renset og bakterierne bliver dræbt. Det tager ca. 30 minutter at køre sådan et program.
Når bilen er færdig vil du kunne mærke en klar forskel. Der er ingen lugt af jordslået vasketøj eller sure sokker og den luft der kommer ud i hovedet på dig vil mærkes helt anderledes.
Nu bliver det en drøm at køre i din bil på en varm sommerdag eller en lang kør selv ferie med børnene på bagsædet og din kære partner ved siden af dig. Det kan nemlig blive en lang tur, hvis du ikke sørger for at din bil er i topform og dit klimaanlæg er serviceret.