Gode råd til at køre i bil med hunden

Hunden er menneskets bedste ven. Mange tager deres hund med på kør selv ferie. Andre elsker at køre til vandet eller i skoven med deres hund. Uanset hvor langt du kører med din hund og hvor ofte, er der nogle love, der skal overholdes. Når hunden er menneskets bedste ven gælder det om at passe på sin hund, også i trafikken. Der kan være forskellige regler, hvis man for eksempel kører i et andet land end Danmark.

1.Fastspænd hunden eller hav den i et godkendt bur

Overvej enten et fastspændt hundebur til bagagerummet eller en godkendt sele til din hund. Seler findes i forskellige størrelser. Det gør bure ligeledes. Sørg altid for at din hund har plads og sidder eller ligger komfortabelt. Hvis hunden bruger sele frem for bur, er det smartest at det er på bagsædet, for at undgå at den bliver ramt af frontairbaggen på passagersædet foran. Hvis du vælger løsningen med et hundebur, er det vigtigt, at det er fastspændt, da det ellers vil kunne kastes rundt i tilfælde af ulykke. Det er dog vigtigt at understrege, at det i Danmark ikke er lovpligtigt at fastspænde sin hund eller have den i et bur. Dog siger færdselsloven, at andre passagerer eller gods ikke må være anbragt på en måde, så føreren ikke har fuldt udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen. Nogle hunderacer er desuden ofte “bedre” til ture i bilen end andre.

2.Træn hunden til at køre i bil

Det er vigtigt at man helt fra start træner hunden til at køre bil. På den måde kan den blive fortrolig med det, at køre bil. Det gør også at hunden er rolig, og derved ikke skaber gene for føreren, når denne skal koncentrere sig. Så det er bare om at komme i gang med træningen helt fra hvalp.

3.Efterlad ikke hunden i bilen

Det er super vigtigt, aldrig at efterlade sin hund i bilen. Om sommeren kan bilen blive som en ophedet sauna. Hunden kan få hedeslag i en varm bil direkte i solen. I værste fald kan det få fatale konsekvenser. Læs mere om hund i bilen her.

4.Husk vand og genkendelig legetøj eller tæppe

Det er vigtigt at huske vand til sin hund, når den er med på køretur. Uanset om det er en kør selv ferie eller en køretur på en time, har hunden brug for adgang til vand. Noget velkendt legetøj eller et dejligt tæppe hunden er tryg ved, vil gøre turen mere komfortabel for din hund. Det er nemlig vigtigt at din hund er tryg ved bilen og det at køre i bil. Det kan helt sikkert blive en succes at køre i bil med hunden, hvis du bare har disse enkle råd i tanke.