Hvornår er bedste tidspunkt at køre på sommerferie?
En diskussion der ofte bliver taget op i familien når vi skal til at planlægge kør-selv ferien til Italien, er hvornår på dagen skal vi køre for at slippe for den trælse trafik?
Jeg har et eksempel jeg altid slynger ud for konen; Når skat annoncerer at du nu kan se hvor mange penge du skal have tilbage i skat, hvornår vil du så helst hoppe ind på skats hjemmeside? Gør du det i dagtimerne, ved alle at de skal sidde i kø i mindst 2 timer.
Der er ikke noget mere kedeligt end at skulle spilde sin tid på at sidde i kø. Lidt ligesom når turen går syd over, er der ikke noget mere røvsygt end at skulle sidde på autobahn i 30 graders varme og holde i kø fordi alle er taget afsted lige midt i rush hour.
Mit argument er så derfor altid, at det mest oplagte, ligesom skatte eksemplet, ville være at smutte afsted om natten hvor alle andre ligger trygt og roligt i deres seng og sover.
Der kan naturligvis altid opstå kødannelser på motorvejen. Men min erfaring siger at det bedste tidspunkt på døgnet er at køre omkring 22-02 fordi så rammer du motorvejen på tidspunkter hvor der stortset kun er lastbil trafik.
Et andet tip kan være at vælge at afholde sin ferie uden for de store højsæsoner, og samme dage hvor alle folk ræser afsted, fordi de skal ned og blotte ølmaven i en aller pokkers fart.
i stedet for at fare afsted fredag eller lørdag formiddag, ville det være oplagt at vente til mandag eller tirsdag. Men jeg ved godt at mange slet ikke har det mindset, og kan strække den så længe, når først klokken har slået “feriemode”.
Konklusion
Ud fra mine egne erfaringer, er mest oplagte tidspunkt at fare afsted altså omkring midnat, eller lige før midnat. Og så gerne på en hverdag hvor alle de andre ferielystne turister også har samme planer om at komme hurtigst frem til køen på Die Deutsche Autobahn.
Pak kufferten i god tid, og pak bilen inden du lige får dig en lur inden natkørslen venter.
Det gør at du slipper for at holde i kø til afkørsler, vente på uheld bliver afklaret.
God ferieplanlægning, og god tur. Jeg håber du slipper for kø;)